Hvad er en afskrivning?
En afskrivning er en regnskabsmæssig disposition, hvor du inden for hver regnskabsperiode i den periode, hvor aktivet bruges, formindsker værdien af et aktivs bogførte værdi.
Det betyder, at regnskabet ”påvirkes” med den forventede værdiforringelse i brugsperioden. Du kan altså foretage en afskrivning for at matche omkostninger til indtægter i aktivets levetid. På den måde kan du blandt andet fordele skattefradraget over en længere periode.
Din virksomhed har eksempelvis købt en bil, inventar eller nyt maskineri.
Afskrivningen vil sikre, at regnskabet ikke påvirkes med mere end den forventede årlige værdiforringelse.
Afskrivning kan sættes i forbindelse med flere forskellige regnskabsmæssige poster. Derfor er der også forskellige afskrivningsmetoder, som du kan tage i brug.
Hvilke afskrivningsmetoder findes der?
Der findes som sagt flere forskellige metoder, når du skal afskrive et aktiv. 3 af de mest benyttede afskrivningsmetoder til et driftsøkonomisk regnskab.
Det er ikke valgfrit, om du vil afskrive eller ej. Ifølge afskrivningsloven skal du som virksomhed afskrive dine anlægsaktiver.
Den lineære afskrivningsmetode
Den lineære afskrivningsmetode afskriver aktivet med lige store beløb hvert år i aktivets levetid. Lineær afskrivning anvendes eksempelvis ved biler, bygninger osv.
Her får du et eksempel:
I dette tilfælde, er der blevet købt inventar til kontoret:
| Anskaffelsespris | 60.000,00kr |
| Scrapværdi (forventet værdi efter brugsperioden) | 10.000,00kr |
| Afskrivningsgrundlag (Anskaffelsespris – Scrapværdi) | 50.000,00kr |
| Forventet brugstid | 5 år |
| Årlig afskrivning (Afskrivningsgrundlag / Brugstid) | 10.000kr |
Sådan kommer du i gang
Lad os sige, at du ønsker at fordele årets afskrivninger månedsvis. I så fald deles den årlige afskrivning op i 12 måneder og bogføres herefter i hver af de 12 måneder.
10.000 kr. / 12 måneder = 833,33 kr. pr. måned
Det betyder, at du vil ende med en afskrivning på 833,33 kr. pr. måned for dit nye kontorinventar.
Husk altid:
En op- eller nedskrivning er det beløb, som enten kan forøge eller formindske et aktivs værdi.
Det anvendes typisk ved uforudset værdiforøgelse eller forringelse – typisk på omsætningsaktiver. Et eksempel herpå er nedskrivning på et varelager, som har fået en værdiforringelse.
Saldometoden
Med saldometoden afskriver man en fast procentsats af aktivets restværdi hvert år. Det skyldes, at værdiforringelsen af et aktiv ofte er størst i den første del af brugsperioden.
Nu skal du se:
Hvis vi tager udgangspunkt i samme eksempel som ovenfor, hvor det nye kontorinventar har en anskaffelsespris på 60.000,00 kr. og en scrapværdi kr. 10.000,00 kr. efter 5 år.
Anvender vi saldometoden og har en ønsket årlig afskrivning på 30%, vil det resultere i følgende afskrivningsbeløb og bogførte værdier (1000 kr.):
| 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | |
| Primo værdi | 0,00kr | 42.000,00kr | 29.400,00kr | 20.580,00kr | 14.406,00kr |
| Anskaffelsespris(tilgang) | 60.000,00kr | 0,00kr | 0,00kr | 0,00kr | 0,00kr |
| Afskrivninger (30% pr. år) | -18.000,00kr | -12.600,00kr | -8.820,00kr | -6.174,00kr | -4.321,80kr |
| Ultimo værdi (ny restværdi) | 42.000,00kr | 29.400,00kr | 20.580,00kr | 14.406,00kr | 10.084,20kr |
Straksafskrivning
Har du købt et aktiv til mindre end beløbsgrænsen (33.400,00 kr. plus moms i 2025), kan du benytte metoden straksafskrivning. Det betyder, at du kan lave hele afskrivningen på dit aktiv i det regnskabsår, hvor købet er foretaget.
Du kan se den gældende beløbsgrænse her.
Det betyder altså at:
Udgifter til køb af eksempelvis computere, kontormøbler, mobiltelefoner og andre driftsmidler kan straksafskrives, hvis beløbet ikke overstiger beløbsgrænsen (2018: 13.500 kr. ç 2017: 13.200 kr. ç2016: 12.900 kr.).
Men, overse ikke…
Der er en betingelse til straksafskrivning – nemlig at aktivet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
I tilfælde af blandet benyttelse kan straksafskrivningen foretages forholdsmæssigt (privat/erhvervsandel).