Hvad er aktiver og passiver?
En balance viser en opgørelse over virksomhedens økonomiske situation. En balanceopgørelse indeholder altid passiver og aktiver. Passiver og aktiver skaber på den måde et overblik over, hvilke værdier virksomheden har fremskaffet, samt hvordan virksomheden har finansieret disse.
I denne artikel får du en beskrivelse af, hvad aktiver og passiver i et regnskab indeholder.
Virksomhedens aktiver

Der findes som sagt flere forskellige metoder, når du skal afskrive et aktiv. 3 af de mest benyttede Aktiver er kort fortalt værdierne i virksomheden. Det kan eksempelvis være ejendomme, biler, indestående i pengeinstitut, kassebeholdning, tilgodehavender fra salg, varelager osv.
Aktiver kan opdeles i to kategorier;
- Anlægsaktiver er et aktiv med langsigtet værdi for virksomheden
- Omsætningsaktiver er et aktiv, som forventes at være realiseret, videresolgt eller forbrugt inden for ét år.
Husk altid:
I et regnskab bør aktiverne være grupperet (som vist herunder).
Immaterielle anlægsaktiver
- Goodwill
- Patenter
- Udviklingsomkostninger
Materielle anlægsaktiver
- Ejendomme
- Driftsmidler – eksempelvis kopimaske og biler
- Inventar
Finansielle anlægsaktiver
- Værdipapirer
- Obligationer
- Kapitalandele
Omsætningsaktiver
- Varelager
- Tilgodehavender fra salg
- Likvide beholdninger
Aktiver i alt (Sum af aktiver)
Virksomhedens passiver
Passiver er gældsposterne i virksomheden. Herunder hører eksempelvis egenkapital, leverandører, kreditorer, kortfristet gæld, langfristet gæld osv.
Og det skal vi se nærmere på nu.
Passiver kan opdeles i tre kategorier:
- Egenkapital, hvilket er virksomhedens værdi.
- Hensatte forpligtelser, hvilket er et beløb, der bliver sat ind i regnskabet til en fremtidig forpligtelse eller omkostning. Det kan eksempelvis være virksomhedens tab, pension, fratrædelsesomkostninger, omstruktureringsforpligtelser osv.
- Gældsforpligtelser, hvilket er gæld/penge, som virksomheden skylder væk. Gældsforpligtelser kan deles op i to varianter;
- Langfristet gæld forfalder over en periode på mere end 1 år. Det kan eksempelvis være banklån, realkreditlån, pantebreve osv.
- Kortfristet gæld forfalder inden for en periode på 1 år. Det kan eksempelvis være leverandørgæld, moms, skat osv.
Overse ikke:
Passiverne i et regnskab bør altid være grupperet (som vist herunder).
Sådan kommer du i gang

Lad os sige, at du ønsker at fordele årets afskrivninger månedsvis. I så fald deles den årlige afskrivning op i 12 måneder og bogføres herefter i hver af de 12 måneder.
10.000 kr. / 12 måneder = 833,33 kr. pr. måned
Det betyder, at du vil ende med en afskrivning på 833,33 kr. pr. måned for dit nye kontorinventar.
Husk altid:
En op- eller nedskrivning er det beløb, som enten kan forøge eller formindske et aktivs værdi.
Det anvendes typisk ved uforudset værdiforøgelse eller forringelse – typisk på omsætningsaktiver. Et eksempel herpå er nedskrivning på et varelager, som har fået en værdiforringelse.
Saldometoden
Med saldometoden afskriver man en fast procentsats af aktivets restværdi hvert år. Det skyldes, at værdiforringelsen af et aktiv ofte er størst i den første del af brugsperioden.
Nu skal du se:
Hvis vi tager udgangspunkt i samme eksempel som ovenfor, hvor det nye kontorinventar har en anskaffelsespris på 60.000,00 kr. og en scrapværdi kr. 10.000,00 kr. efter 5 år.
Anvender vi saldometoden og har en ønsket årlig afskrivning på 30%, vil det resultere i følgende afskrivningsbeløb og bogførte værdier (1000 kr.):
2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | |
Primo værdi | 0,00kr | 42.000,00kr | 29.400,00kr | 20.580,00kr | 14.406,00kr |
Anskaffelsespris(tilgang) | 60.000,00kr | 0,00kr | 0,00kr | 0,00kr | 0,00kr |
Afskrivninger (30% pr. år) | -18.000,00kr | -12.600,00kr | -8.820,00kr | -6.174,00kr | -4.321,80kr |
Ultimo værdi (ny restværdi) | 42.000,00kr | 29.400,00kr | 20.580,00kr | 14.406,00kr | 10.084,20kr |
Straksafskrivning
Har du købt et aktiv til mindre end beløbsgrænsen (33.400,00 kr. plus moms i 2025), kan du benytte metoden straksafskrivning. Det betyder, at du kan lave hele afskrivningen på dit aktiv i det regnskabsår, hvor købet er foretaget.
Du kan se den gældende beløbsgrænse her.

Det betyder altså at:
Udgifter til køb af eksempelvis computere, kontormøbler, mobiltelefoner og andre driftsmidler kan straksafskrives, hvis beløbet ikke overstiger beløbsgrænsen (2018: 13.500 kr. ç 2017: 13.200 kr. ç2016: 12.900 kr.).
Men, overse ikke…
Der er en betingelse til straksafskrivning – nemlig at aktivet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
I tilfælde af blandet benyttelse kan straksafskrivningen foretages forholdsmæssigt (privat/erhvervsandel).

Egenkapital
- Primo (værdi ved årets start)
- Virksomhedens resultat
- Eventuelle private hævninger og indskud
- Ultimo (værdi ved årets slutning)
Gæld (deles op efterfølgende i lang og kortfristet gæld)
- Langfristet gæld
- Prioritetsgæld
Kortfristet gæld
- Afdrag på gæld, som forfalden inden for 1 år
- Kassekredit
- Varekreditorer
- Skyldig moms
Passiver i alt (Sum af egenkapital + gæld)
Her kommer det bedste:
Hvis du bruger WebFinance, posteres resultat automatisk i egenkapitalen (periodens resultat), således at aktiver og passiver altid stemmer.